Historie: Magt og protest i vekselvirkning
Indre uro og globalt diplomati
Traditionelle analyser af afspænding mellem USA og Sovjetunionen har fokuseret på magtpolitik mellem de to supermagter. Men historikeren Jeremi Suri argumenterer for, at supermagtsdiplomati også blev formet af indre uroligheder, ikke kun i større byer som Berkeley og Prag, men også i Paris, Berlin og Beijing.
Suri hævder, at indre uro gør ledere mere tilbøjelige til at søge stabilitet i udlandet. Det er fordi, de frygter, at interne uroligheder kan svække deres magt og legitimitet. Omvendt kan globale kræfter også forme protestbevægelser. Atomtrusler, politiske dødvande og intens ideologisk propaganda kan skabe stigende forventninger og voksende desillusion blandt unge borgere verden over.
Den globale omvæltning i 1968
Suri undersøger den “globale omvæltning i 1968”, en periode præget af udbredte protester mod Vietnamkrigen og byoptøjer i USA samt stigende bølger af ungdommeligt oprør i andre lande. Denne periode viste den nære forbindelse mellem lokale og globale begivenheder.
Betydningen af social orden og konsensus
Suri argumenterer for, at politiske ledere på alle niveauer, selv i ikke-demokratiske samfund, er dybt optaget af at opretholde social orden og opbygge konsensus om deres politik. De erkender, at deres magt afhænger af støtte og samarbejde fra deres borgere.
Tidligere historikere har ofte overset denne forbindelse og fokuseret i stedet på lokale spørgsmål, når de studerede lokalhistorie. Suri mener, at dette snævre fokus har ført til en fordrejet forståelse af historiske begivenheder.
International politik på ny
Suris arbejde sigter mod at gentænke studiet af internationale anliggender i en globaliseringstid. Han argumenterer for, at traditionelle tilgange ikke har formået at tage tilstrækkeligt hensyn til vekselvirkningen mellem indenrigs- og udenrigspolitiske kræfter samt betydningen af sociale og kulturelle faktorer i udformningen af udenrigspolitik.
Suris tilgang er meget original og krævende, men den har potentiale til at forvandle vores forståelse af internationale relationer. Han er bredt anerkendt som en førende forsker på dette felt.
Politiske, kulturelle og institutionelle faktorer
Suri understreger betydningen af at forstå de politiske, kulturelle og institutionelle faktorer, der påvirker en stats handlinger. Han mener, at effektive ledere er i stand til at forbinde det sociale med det politiske og bygge bro mellem almindelige borgere og beslutningstagere.
Suris flydendehed i flere sprog har gjort det muligt for ham at udføre omfattende arkivforskning i forskellige lande. Dette har givet ham et unikt perspektiv på vekselvirkningen mellem lokale og globale kræfter i historiske begivenheder.
Multinationalisme og personlig identitet
Suris multinationale baggrund har formet hans perspektiv som historiker. Hans far emigrerede fra Indien til USA, mens hans amerikanskfødte mor har russisk-polsk-jødiske rødder. Denne mangfoldige arv har givet ham en dyb forståelse for identitetens kompleksitet og udfordringerne ved at leve i en globaliseret verden.
Idéers magt og personlige erfaringer
Suris forskning er drevet af tre centrale spørgsmål: Hvorfor gør folk, som de gør? Hvordan påvirker idéer adfærd? Og hvordan påvirker utilsigtede konsekvenser begivenheder? Han mener, at idéer og antagelser kan være dybt forankrede i vores verdensbillede, nogle gange uden at vi overhovedet er klar over det.
Suri argumenterer for, at personlige erfaringer også kan have en dybtgående indvirkning på politiske beslutninger. Han peger på Henry Kissinger, emnet for hans seneste bog, som eksempel. Kissingers erfaringer som flygtning fra Nazityskland har påvirket hans tilgang til internationale relationer.
Brobygning mellem samfundshistorie og politisk historie
Suri ser sig selv som en brobygger mellem verdenerne af samfundshistorie og politisk historie. Han udforsker samspillet mellem idéer, personligheder og institutioner i at forme historiske begivenheder. Han mener, at magt i sidste ende handler om evnen til at forbinde de sociale og politiske sfærer.