Napoleons nederlag ved Waterloo – en vulkansk forbindelse?
Slaget ved Waterloo
Den 18. juni 1815 fandt slaget ved Waterloo sted i Belgien og markerede et afgørende øjeblik i europæisk historie. Slaget stod mellem den franske hær ledet af Napoleon Bonaparte og en koalition af britiske, preussiske og hollandske styrker. Napoleons nederlag ved Waterloo afsluttede reelt hans regeringstid og indvarslede en ny æra i europæisk politik.
Usædvanlig regn og Napoleons forsinkelse
Natten før slaget faldt der kraftig regn over slagmarken. Ifølge nogle historikere forsinkede Napoleon sit fremstød, indtil jorden var tør, af frygt for, at mudderet ville hindre hans soldater og artilleri. Denne forsinkelse viste sig at være skæbnesvanger, da den gav de allierede styrker tid til at forene sig og iværksætte et ødelæggende angreb.
Et vulkanudbrud i Indonesien
En ny undersøgelse antyder, at det dårlige vejr, der kan have bidraget til Napoleons nederlag, stammede fra et vulkanudbrud tusindvis af kilometer væk. I april 1815 gik vulkanen Tambora på den indonesiske ø Sumbawa voldsomt i udbrud og sendte enorme mængder aske og materiale ud i atmosfæren.
Vulkanaske i ionosfæren
Traditionelt mente forskere, at vulkanske røgskyer kun kunne nå stratosfæren, omkring 50 kilometer over Jordens overflade. Nyere forskning af Matthew J. Genge, en geofysiker ved Imperial College London, indikerer imidlertid, at vulkansk aske kan blive slynget meget højere op og nå ionosfæren, som strækker sig fra 80 til 965 kilometer over Jorden.
Elektrostatiske kræfter og skydannelse
Genges undersøgelse afslører, at elektrostatiske kræfter kan drive vulkansk aske op i ionosfæren. Når elektrisk ladede askepartikler når ionosfæren, kan de forstyrre klimaet ved at tiltrække vanddamp og forårsage skydannelse.
Tamboras indvirkning på Europa
Tambora-udbruddet udsendte sulfat-aerosoler til atmosfæren, som gradvist spredte sig over den nordlige halvkugle. Selvom udbruddets fulde virkninger først blev mærket i 1816, kendt som “året uden sommer”, er det muligt, at askepartiklerne fra udbruddet kan have påvirket skydannelser og vejrmønstre i Europa allerede i juni 1815.
Britiske vejrregistreringer
Britiske vejrregistreringer fra 1815 indikerer, at sommeren det år var usædvanlig regnfuld. Genge antyder, at denne øgede nedbør kan have været knyttet til Tambora-udbruddet og tilstedeværelsen af vulkansk aske i ionosfæren.
Krakatau-udbruddet og lysende skyer
En anden indonesisk vulkan, Krakatau, gik i udbrud i august 1833. Kort efter udbruddet så observatører i England fremkomsten af mærkelige, lysende skyer højt oppe i atmosfæren. Disse skyer, kendt som polare mesosfæriske skyer, dannes typisk op til 85 kilometer over Jordens overflade. Deres tilstedeværelse kort efter Krakatau-udbruddet antyder, at vulkansk aske faktisk kan nå den øvre atmosfære og påvirke skydannelser.
Napoleons nederlag: Et komplekst puslespil
Selvom Tambora-udbruddet kan have bidraget til det dårlige vejr ved Waterloo, er det vigtigt at bemærke, at udfaldet af slaget blev påvirket af en lang række faktorer. Begge sider stod over for de samme vejrforhold, og strategiske beslutninger spillede en afgørende rolle i det endelige resultat.
Genges teori: Et nyt perspektiv
Genges forskning giver et nyt perspektiv på de potentielle virkninger af vulkanudbrud på vejrmønstre. Ved at påvise, at vulkansk aske kan rejse højere op, end man tidligere troede, åbner hans arbejde nye veje for at forstå det komplekse forhold mellem klima og vulkansk aktivitet.
