Den Himmelske Freds Plads: Den sidste fanges løsladelse
Protesterne på Den Himmelske Freds Plads
I 1989 samledes tusindvis af mennesker, primært studerende, på Den Himmelske Freds Plads i Beijing for at protestere mod det kinesiske styres autoritære styre og kræve demokratiske reformer. Protesterne blev udløst af døden af Hu Yaobang, en populær reformistisk leder.
Regeringen svarede på protesterne med en brutal nedkæmpelse. Den 4. juni 1989 kørte kampvogne og soldater ind på pladsen og åbnede ild mod demonstranterne. Hundredvis, muligvis tusindvis af mennesker blev dræbt.
Miao Deshuns fængsling
Miao Deshun var en blandt mange demonstranter, der blev anholdt i kølvandet på massakren på Den Himmelske Freds Plads. Han blev anklaget for brandstiftelse for at have kastet en kurv mod en brændende kampvogn. Han blev idømt dødsstraf, men hans straf blev senere ændret til livsvarigt fængsel.
Deshun tilbragte 27 år i fængsel, hvor han blev tortureret og nægtet besøg fra sin familie. Han blev løsladt i 2016 og led af hepatitis B og en psykisk lidelse.
Den kinesiske regerings nedkæmpelse
Massakren på Den Himmelske Freds Plads var et vendepunkt i Kinas historie. Den førte til en nedkæmpelse af anderledes tænkende og en undertrykkelse af ytrings- og forsamlingsfriheden. Regeringen implementerede også en politik om økonomisk liberalisering, som førte til en hurtig økonomisk vækst, men også til stigende ulighed og korruption.
Arven fra Den Himmelske Freds Plads
Massakren på Den Himmelske Freds Plads er stadig et tabuemne i Kina. Regeringen censurerer enhver omtale af den i medier og lærebøger. Men mindet om massakren lever videre, både i Kina og i resten af verden.
Løsladelsen af Miao Deshun er en påmindelse om den kinesiske regerings fortsatte undertrykkelse af anderledes tænkende. Det er også en påmindelse om vigtigheden af at kæmpe for frihed og demokrati, selv i modgang.
Fangerne på Den Himmelske Freds Plads
Udover Miao Deshun blev hundredvis af andre demonstranter anholdt og fængslet i kølvandet på massakren på Den Himmelske Freds Plads. Mange af dem blev tortureret og nægtet en retfærdig rettergang. Nogle blev henrettet, mens andre døde i fængsel.
Den kinesiske regering har aldrig gjort fuldt ud rede for antallet af mennesker, der blev dræbt eller fængslet under nedkæmpelsen på Den Himmelske Freds Plads. Men menneskerettighedsgrupper anslår, at tallet er i tusinderne.
De økonomiske reformer
I årene efter massakren på Den Himmelske Freds Plads indførte den kinesiske regering en række økonomiske reformer, som førte til en hurtig økonomisk vækst. Disse reformer omfattede privatisering af statsejede virksomheder, åbning af landet for udenlandske investeringer og etablering af en markedsøkonomi.
De økonomiske reformer løftede millioner af mennesker ud af fattigdom og skabte en ny middelklasse. Men de førte også til stigende ulighed og korruption.
Censuren af Den Himmelske Freds Plads
Den kinesiske regering har altid været følsom over for enhver omtale af massakren på Den Himmelske Freds Plads. Massakren nævnes ikke i kinesiske lærebøger, og enhver omtale af den i medierne bliver hurtigt censureret.
Regeringens censur af Den Himmelske Freds Plads er en påmindelse om dens fortsatte undertrykkelse af anderledes tænkende. Det er også en påmindelse om vigtigheden af at kæmpe for ytrings- og forsamlingsfriheden.
Mindet om Den Himmelske Freds Plads
Mindet om massakren på Den Himmelske Freds Plads lever videre, både i Kina og i resten af verden. Massakren er en påmindelse om farerne ved et autoritært styre og vigtigheden af at kæmpe for frihed og demokrati.
Løsladelsen af Miao Deshun er et lille skridt i retning af forsoning. Men den kinesiske regering må gøre mere for at stå til ansvar for massakren på Den Himmelske Freds Plads og for at sikre, at en sådan tragedie aldrig gentager sig.
